Vi har netop fået 2 nye nøgleskabe i sortimentet, der kombinerer praktisk opbevaring med smukt håndværk. Skabene er fra svenske Wildlife Garden og fremstillet i massivt kirsebærtræ med hhv. en spætte og en skade, der giver et helt unikt udtryk. Skabene er behandlet med linolie, som fremhæver træets varme nuancer, og har en smart magnetisk lukning. Indvendig er der syv kroge til nøgler 🗝️
Som endnu en nyhed i sortimentet fra svenske Wildlife Garden, har vi fået en række nøgleringe med træfigurer. Hver figur er sirligt snittet i hånden og ligeledes malet i hånden med miljøvenlig maling, hvilket giver et levende og unikt udtryk.
Med deres kombination af funktionalitet og dekorativt design er disse nøgleringe en fin lille tilføjelse til hverdagen – enten som en personlig detalje til egne nøgler eller måske som sød lille gaveidé? 🎁
Vores populære serie af knager udvides nu med endnu flere motiver. Hver knage er håndsnittet i lindetræ og omhyggeligt malet i hånden, hvilket giver et levende og naturtro udtryk. Med en bronzefarvet metalkrog og en diskret ophængning på bagsiden forenes funktionalitet og æstetik i et enkelt design.
Perfekte til entréen, børneværelset eller andre steder, hvor opbevaring gerne må være både praktisk og dekorativ.
Der er nu hele 60 forskellige motiver at vælge imellem - tjek dem ud her
Til de hyggelige stunder er der nu også mulighed for at samle familie og venner med et elegant sæt spillekort fra Koustrup & Co., prydet med illustrationer af havens fugle.
Til havearbejdet har vi også fået en effektiv ukrudtsfjerner fra Burgon & Ball, der hurtigt fjerner snavs, mos og ukrudt fra fliser uden brug af kemikalier. Samtidig er der kommet en dekorativ og praktisk dåse med opbindingssnor med motivet British Bloom.